Klatretræning i Odense Klatrehal
En af de fede ting ved klatring er at man gør som man har lyst, når man har lyst. Der er meget sjældent en træner der kræver hverken dit eller dat. Men der er også sjældent en træner til at komme med nye input.
Vil man have input må man langt hen ad vejen finde dem selv.
Selv finde på, selv se på de andre, selv spørge de andre, selv spørge vagten, selv finde i bøger eller på nettet som f.eks. http://kalk-klatretræning.dk
Her i denne Blog vil jeg komme med et par træningstricks der er specielt rettede til Odense Klatrehal.
Jeg har en stor bunke blogs i tankerne. Jo flere der læser dem, jo flere blogs kommer der.
Jesper Mortens
19/4 2018
I øjeblikket er der en tendens til at mange i mellemgruppen vælger enkelt farveruter frem for så meget andet godt. Det er nemt at forstå -hvis man ikke har prøvet andet.
Umiddelbart synes det som en større præstation at klatre enkeltfarver på bane 1 end alle farver på bane 6. Og meget stærkere end at klatre to farver på bane 1.
Formålet med denne smøre er at stille spørgsmål til den ide at enkelt farver er mere blæret, bedre eller sjovere end at klatre flere farver.
Og slå på tromme for farvekombinationssystemet i Odense Klatrehal.
I de fleste rebklatreklubber har hver bane tre til fire forskellige enkelt farveruter. Sat af mere eller mindre øvede rutebyggere der har sat ruter til sig selv og hinanden. Sjovt for rutebyggerne og dem på niveau med dem. Begyndere kan så bruge alle farver, men må i praksis ofte affinde sig med en meget tilfældig samling af sten med passager af mange gode greb tæt sammen og passager helt uden greb de kan bruge.
De bedste klatrere har typisk også et meget lille udvalg af ruter. Fordi de har så travlt med at træne på kaos vægge hvor de selv vælger udfordring der passer til dagens humør at der ikke er tid til at sætte ruter.
Ideen med kombinationsystemet, som sidder på de fleste toprebsbaner i Odense Klatrehal, er at få mangedoblet antallet af ruter og få spredt sværhedsgraderne systematisk.
De gode greb i alle banens farver bliver spredt til en rute der er interessant for den ønskede nemmeste sværhedsgrad og de dårligste greb bliver spredt så to farver giver en masse kombinationer af svære ruter.
På de nemmere baner bliver der herefter sat hjælpegreb for at enkeltfarver kan klatres. Men der vælges så få og dårlige greb som muligt for ikke at ødelægge to farve kombinationer.
Kort sagt.
Hvis ellers rutebyggeren har gjort sit arbejde ordentligt har to farve ruter langt højere kvalitet end enkelt farver.
For at tage hul på det spørgsmål, vil jeg ridse nogle bud på sjovt og godt for forskellige klatrere.
Vi vælger klatring af forskellige grunde. Typisk kan man inddele klatrere efter deres vægtning af ønske om sjov, præstation eller sundhed. Og man kan inddele dem efter om de gør hvad de ønsker eller om de gør hvad de andre gør.
Hvis det skal være sjovt som i indviklede bevægelses opgaver, udfordret balance og motorik. Hvor tror du så du får mest for tiden og kræfterne. En rute med 7 store sten sat som en stige med lidt for langt imellem eller på en rute med 14 blandet størelse sten i en orden der ligner kaos? Jeg håber det var et nemt spørgsmål der næste gang sender dig på en anden bane hvor to eller flere farver passer dig. Men inden det. Prøv at klatre en kendt enkeltfarve på en kombibane og derefter klatre den igen med en ekstra farve. Hvis du ikke er fastlåst i automatiserede bevægelser bliver det selvfølgelig nemmere rent fysisk, men hvis du måler på bevæge glæde, hvad så?
Fysisk overskud er et kæmpe plus til at opleve nye nuancer.
Der er nogen der kun synes det er sjovt hvis de skal bruge en masse kræfter og hverken hjerne eller motorik, men selv de vil ofte få mere ud af at vælge den fjerdedel største greb af to farver end at nøjes med en farve.
Er målet en præstation alle kan se er der to valg: Altid eller på sigt.
Skal alle se præstationen her og nu, hver gang. Så skal du blive på dine enkeltfarve ruter.
Men. Med den angrebsvinkel er du også på den hurtigste vej til stagnation.
At præstere godt på sigt er meget mere indviklet end at være god hver gang. Der er ingen vej uden om træning hvor du eksperimenterer med forskellige faktorer som du skruer op og ned for. Det kan kun lade sig gøre på ruter hvor du har overskud. Flere farver er den direkte vej til større overskud, større alsidighed og større mængde.
Mange Danske, Norske og Nordiske mestre har klatret deres mange første år i Odense Klatrehal. Annika har endda præsteret en 12 plads i en Europæisk Youth cup. Der er selvfølgelig mange grunde til at det er gået dem godt. Men jeg er ikke i tvivl om at en af de vigtigste grunde er det store antal ruter kombinations systemet giver.
Som et enkelt lille eksempel på hvordan du kan blive god på en svær enkelt farve rute er først at klatre den konkrete farve på skift med de andre farver. Efter at have klaret enkelt farven er det super sjov og givende træning at gentage den med de andre farver.
Er målet kun sundhed skal der helt sikkert en holdningsændring til for langt de fleste. 3-4 ture på en svær enkelt farve giver ikke meget anden sundhedsændring end ondt i fingre og tæer. Alternativet at vælge ruter med mange greb (flere farver) kan for de fleste betyde en mange dobling af bevægelser på samme tid som de ellers skulle slås for på en enkeltfarve rute.
Hvis du samtidig en gang i mellem skifter klatresko med gummisko behøver du ikke engang begrænse din træningstid til hvad fødderne kan holde ud.
Flere farver bliver ofte nedladende kaldt "at klatre farvelade". Det nedladende er sikkert rimeligt nok i klubber uden kombinationssytem. På kombinationsruter betyder flere farver større glæde og helt sikkert meget større mængde,
Denne side er midlertidigt lukket
Siden her har især været beregnet til klatrearrangementer for skoler, men da jeg ikke i den nærmeste fremtid kan stå for hverken skole eller privat arrangementer, holder vi den blank til vi ved mere.
Odense Klatreklub har åbent som normalt.
Hjemmesiden til Odense Klatreklub er www.odenseklatreklub.dk
Jesper